Rettidig og kompetent miljørådgivning
Har I landbrugsvirksomhed med miljøudfordringer? Så har vi medarbejderne til at løse udfordringerne sammen med jer.
Afdelingen
En bredt sammensat gruppe af miljøkonsulenter med lang erfaring i landbrugserhvervet sikrer, at vi kan imødekomme jeres behov for miljørelateret rådgivning. Siden 2001 har Patriotisk Selskab haft en selvstændig miljørådgivning, hvor konsulenterne ikke samtidig har skullet varetage produktionsrådgivning. I stedet løses tværfaglige opgaver i samarbejde med husets øvrige afdelinger, eller eksterne samarbejdspartnere.
Rettidig rådgivning og fagområder
Rettidighed og et højt fagligt niveau er vores varemærke. Vi tilstræber således med kort varsel at kunne besvare henvendelser, og udarbejde en plan for gennemførelse af et rådgivningsforløb.
Afdelingen løser mange opgaver indenfor miljøgodkendelser af alle typer husdyrbrug. Vi har specialiseret os i produktionsejendomme, og har stor erfaring indenfor miljøstrategi, lugt (OML) beregninger, samt valg af teknologiske løsninger. Kombineret med indsigt i de juridiske forhold for landbrug/husdyrproduktion og den praktiske virkelighed hos husdyrproducenterne, gør det os i stand til at finde fremtidssikrede løsninger.
Desuden arbejder vi en del med landdistriktsudvikling, der rummer gode muligheder for udvikling af landbrugsvirksomheder. Ordningerne er typisk ret komplekse, og erfaring i udarbejdelse af ansøgninger, er ofte en forudsætning for at opnå tilsagn.
Indenfor Natur- og vildtpleje arbejder vi med blandt andet biotopplaner, naturplaner, tilskudsansøgninger, erfagrupper og lignende. Gennemførelse af adskillige naturplansprojekter på større ejendomme, har bidraget til udviklingen af værktøjer specielt til produktionslandbrug. Afdelingens høje vidensniveau indenfor både land- og skovbrug, sætter os i stand til at løfte opgaverne også på kombinerede ejendomme.