I 2006 tog flere af Patriotisk Selskab medarbejdere, som led i et internationalt benchmarking projekt, på studierejser til en række europæiske lande med henblik på at indsamle oplysninger om produktionsomkostninger og erhvervsvilkår.
Som en fortsættelse af projektet er Patriotisk Selskab nu med i et etableret netværk og i juli 2007 deltog selskabet i netværkets planteavls- benchmarking konference i Braunschweig arrangeret af FAL (Bundesforschungsanstalt für Landwirtsschaft).
Netværket omfatter en række lande fra Vest – og Østeuropa og Sydamerika, USA, Rusland, Ukraine, Sydafrika og Kina.
De deltagende personer er både forskere og kommercielle rådgivningsvirksomheder indenfor landbruget.
Netværkets formål er at:
-
etablere holdbare samarbejder mellem landbrugsøkonomer/rådgivere og landmændene i deltagerlandene
-
producere betydningsfulde værktøjer til analyse af landbrugserhvervet
-
at sammenligne større landbrugs produktionssystemer, omkostninger, konkurrence evne samt fremtidige udviklingsmuligheder i deltager landeme
-
forstå konsekvensen af store ændringer, f.eks. klimaændringer eller bioenergi, indenfor landbrugserhvervet.
-
fremskaffe relevant information til alle kunder, som ønsker at styrke deres position på et globalt landbrugsmarked
Som led i sine målsætninger fokuserer netværket på varme emner inden for internationalt landbrug. På dette års konference var de to hovedemner bioenergi og klimaændringer samt disses betydning for landbrugene, herunder dyrkningsmetoder, afgrødeskifte m.v.
For de landmænd, som er interesseret i aktiviteter i udlandet, har netværket givet Patriotisk Selskab værdifuld viden og relevante kontakter i deltagerlandene.
For dem som har landbrug i Danmark kan netværket og international benchmarking have betydning når man ønsker udvikling, kvalitet og forbedring af konkurrenceevnen.
Kontakt os for yderligere information om netværket og international benchmarking generelt.
For at læse mere om netværket: agribenchmark