Naturplanen som styringsredskab på større ejendomme
Af miljøkonsulent Henrik Kruse Rasmussen, Patriotisk Selskab
Strukturudviklingen går i retningen af færre, men større driftsenheder, og store bedrifter med mange hundrede hektar bliver stadigt mere almindeligt. Samtidig stiller omverdenen i stigende grad krav til, at naturhensyn skal være indarbejdet i den daglige drift.
Interessen for naturen er i høj grad til stede hos ledelse og medarbejdere på de større bedrifter, men mens markdriften bliver styret gennem gødnings-, mark- og sprøjteplaner, og husdyrholdet bliver fulgt op af effektivitetskontrol, DB-tjek og vækstmanualer, mangler der et effektivt værktøj til styring af indsatsen på naturområdet.
Mange større ejendomme har alligevel formået at håndtere forvaltningen af naturen med stor dygtighed, men et effektivt styringsredskab kan bidrage til at lette arbejdet og gøre indsatsen mere effektiv.
Naturplaner generelt er et vigtigt skridt i den rigtige retning, da de giver et statusbillede af naturens tilstand samt gode input til den fremtidige forvaltning, og ikke mindst bidrager processen omkring naturplanens udarbejdelse til en afklaring i forhold til ejendommens fortidige, nutidige og fremtidige arealforvaltning. Udarbejdelse af en naturplan er derfor med til at skabe et godt fundament for den fremtidige naturforvaltning.
En verden i forandring
Vi lever i en verden, der er under konstant forandring. Rammebetingelserne for den landbrugs-mæssige drift ændres hele tiden både med hensyn til lovgivning og tilskudsmuligheder. Desuden sker der løbende en udvikling i de forretningsmæssige muligheder. Det gælder for produktion af traditionelle landbrugsprodukter, men i høj grad også med hensyn til nicheprodukter, salg af ople-velser og serviceydelser.
Der er derfor behov for overblik over muligheder og problemer på bedriften samt dynamiske sty-ringsredskaber, så driften kan omstilles og optimeres i forhold til den aktuelle situation.
Hverringe Gods
Under overskriften ”Naturplaner som forvaltningsværktøj i en bæredygtig godsdrift med effektiv medarbejderinddragelse” har Hverringe Gods i samarbejde med Patriotisk Selskab og AgroNatur i 2005-2006 arbejdet med et pilot- og demonstrationsprojekt om naturplaner. Projektet er finansieret af Direktoratet for FødevareErhverv.
Hverringe Gods er beliggende på Hindsholm ud til Storebælt. Godsets samlede areal er på 1.600 ha, hvoraf de 1.050 ha er landbrugsjord. Udover en frivillig landskabsfredning på mere end 400 ha og en aftale om gamle driftsformer i skov, er ejendommen omfattet af en lang række offentlige arealudpegninger. Herunder EU-habitatområde, EU-fuglebeskyttelsesområde, særligt bevarings-værdigt landskabsområde, kystbeskyttelseszone, strandbeskyttelseslinie og biologisk interesse-område. Hverringe Gods har et bredt forretningsområde, der udover konventionel planteavlsdrift også omfatter skovdrift, jagt, udlejning af huse og drift af en campingplads.
Det store areal betyder sammen med det brede forretningsområde og ejendommens indhold af natur- og kulturværdier, at der er et stort behov for koordinering mellem forskellige hensyn i driften. Ledelsen på Hverringe har derfor haft en lang række spændende ideer og ønsker, både til processen omkring udarbejdelse og til selve naturplanens udformning.
Naturplanen er udarbejdet på grundlag af ejerens, ledelsens og medarbejdernes ønsker og ideer. Dette udgangspunkt for arbejdet med naturplanen er blevet afdækket gennem en række møder. Herunder løbende møder med ejer og ledelse samt tre møder med medarbejdere, hvor der blandt andet blev afholdt en workshop. Resultatet af møderne blev helt overordnet tre principper for naturplansprojektet – inspiration, dynamik og overblik.
Principper i Naturplanprojektet for Hverringe Gods
-
Inspiration - Ikke anvisninger (en stor ejendom har behov for at skabe overblik)
-
Dynamisk - Ikke statisk (virkeligheden forandres løbende)
-
Overblik - Ikke detaljer (ledelse og medarbejdere er uddannede til at tænke selv)
En dynamisk naturplan, der giver overblik
På en ejendom som Hverringe, er der flere hundrede naturelementer, og det er derfor ikke opera-tionelt med en detaljeret beskrivelse af samtlige naturelementer. Samtidig har ledelsen på Hver-ringe ønsket at få en naturplan, som de selv kan arbejde videre med, altså en dynamisk naturplan.
Udfordringerne er forsøgt løst ved at lave en på mange måder utraditionel naturplan. Ejendom-mens arealer er på vanlig vis og bogstavelig talt blevet gennemgået fra ende til anden, og alle naturelementer er blevet registreret. Frem for at beskrive naturelementerne enkeltvis, er de på baggrund af registreringerne blevet slået sammen i en række kategorier, der så er underinddelt i naturtyper. Naturtyperne er herefter beskrevet i naturplanen med hensyn til naturværdier, kultur-historie og forekomst på Hverringe. Desuden er der lavet en beskrivelse af mulige plejetiltag, og af hvilken udvikling plejetiltagene vil resultere i.
Naturplanen indeholder en elektronisk kortdatabase, hvor hver enkelt kategori er et lag for sig. Det giver mulighed for, at man f.eks. kan vælge at få vist alle vandhuller på ejendommen, uden de andre naturelementer. Ved hjælp af tematisering, kan man så yderligere vælge at få vist under-kategorierne (naturtyperne) med forskellige signaturer. På den måde er det muligt at gå fra et lavt detaljeringsniveau (overblik), til et højt detaljeringsniveau (detailinformation).
Ønsket om en dynamisk naturplan der kan integreres i den daglige drift er løst ved, at registre-ringerne overføres til det kortsystem, som Hverringe benytter. Det betyder, at de har mulighed for løbende at opdatere de geografiske informationer efterhånden som virkeligheden ændres. Kategoriseringen af naturelementerne bevirker at der er en del generel information i naturplanen. Derfor vil der ofte være hjælp at hente også efter at et naturelement er blevet genoprettet.
For yderligere at bidrage til overblikket, er naturplanen opbygget over et mindmap. Mindmappet viser inddelingen i kategorier og underkategorier. For enden af hver gren i mindmappet er der et link til en beskrivelse af den aktuelle naturtype, samt et kort over forekomsten på Hverringe.
En naturplan, der stiller krav til medarbejderne
Ønsket om overblik og dynamik har betydet, at naturplanen ikke indeholder konkrete forslag til pleje af det enkelte naturelement. Det stiller krav til medarbejderne om, at de selv skal vurdere hvad der skal gøres i den enkelte plejesituation. Det betragtes af Hverringes ledelse som en styrke, da det giver medarbejderne et større engagement, end hvis de bare fik besked om, hvad der skal gøres på de enkelte lokaliteter. Medarbejderne på Hverringe tager selv ansvar for deres opgaver, og forholder sig kritisk til de enkelte situationer.