Natura 2000 planerne offentliggøres forventeligt den 7. december
Så sendes Natura 2000 planerne i høring.
Nu er de længe ventede naturplaner klar til at blive sendt ud i høring. Natur 2000 planerne udgør den største samlede indsats for den danske natur nogensinde. I alt har naturplanerne et samlet budget på 1,8 milliarder kroner.
Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.
Natura 2000 er således en fællesbetegnelse for habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder. Natura 2000 planen indeholder en analyse af områdets nuværende naturtilstand, med trusler og mål for naturen samt et indsatsprogram.
Har du arealer i Natura 2000, er det vigtigt at sætte sig ind i, hvilke konsekvenser det har for netop din ejendom. Der er i Danmark udpeget 252 Natura 2000-områder, som dækker 8,3 pct. af det danske landareal og 17,7 pct. af det danske hav.
Planerne kan få vidt rækkende konsekvenser for din ejendom - så vær derfor opmærksom på tidsfristen for at indsende klage.
|
Natura 2000 planerne offentliggøres forventelig:
7. december 2011 på www.nst.dk Der er 4 ugers klagefrist - forventelig frem til den 4. januar 2012 |
Er der spørgsmål til Natura 2000, eller har du brug for hjælp til udarbejdelse af klage? Kontakt venligst miljøkonsulent Sheila Neldeborg tlf.: 6315 5449 eller miljøkonsulent Kristian Petersen tlf.: 6315 5426. |
|