Med baggrund i et forventet forlig mellem Regeringen og DF inden Grundlovsdag vedr. Grøn Vækst, udsendte Patriotisk Selskab i Pinsen nedenstående pressemeddelelse.
Meddelelsen blev sendt bredt ud dvs. til både den almindelige og landbrugspressen. Endvi-dere er pressemeddelelsen sendt direkte til fødevareminister Eva Kjer Hansen.
P R E S S E M E D D E L E L S E
Grøn Vækst – den rette medicin for landbruget eller en overdosis?
Regeringen har spillet ud med oplægget Grøn Vækst, som skal fremme en mere værdiskabende fødevareindustri. Nu forestår de politiske forhandlinger for de nærmere rammer, og der er udsigt til et politisk forlig inden længe.
Initiativet rummer mange forslag, og det vil række for vidt at gennemgå alle elementer. Det står tilbage at plusord som ”MadExperimentarium” og ”Danmark som Gourmetland”, krydret med tilskudsordninger og øget markedsføring skal redde afsætningen af de danske fødevarer på det globale marked.
Men giver det mening at tale om øget afsætning, hvis rammevilkårene for primærproduktionen er utilstrækkelige til at udvikle eller blot bevare produktionen? Der er en overhængende risiko for, at en række af de nye krav vil få en endnu mere konkurrenceforvridende effekt samtidig med, at erhvervet står i en historisk svær situation for blot at få den løbende drift til at balancere.
Man kan også blot sige, at den nuværende Grøn Vækst pakke fra en borgerlig regering er den største økonomiske belastning af landbrugserhvervet i mands minde, vel at mærke et landbrugserhverv, som i forvejen arbejder med de yderste marginaler for blot at komme igennem dagligdagen.
Den gode medicin
Det er positivt, hvis Landbrugslovens begrænsninger på størrelsen af den enkelte landbrugsvirksomhed – både i areal og i husdyrproduktionens størrelse – opgives. Begrænsninger, som det stadig kan undre, at det overhovedet har været nødvendigt at indføre
De forbedrede vilkår for biogas og afbrænding af husdyrgødning samt støtte til udvikling og investering i grønne teknologier kan medvirke til at bevare en husdyrproduktion af en tilstrækkelig størrelse i Danmark samtidig med, at kravene til reduktion af miljøbelastning overholdes. Bare de forbedrede vilkår ikke følges op af alt for tunge økonomiske og administrative byrder til godkendelse og ved løbende drift, sådan som det kan konstateres i forbindelse miljøgodkendelse af husdyrbrug siden 2007.
Grøn Vækst præsenterer en rimelig sagsbehandlingstid for miljøgodkendelser af husdyrproduktion som et aktivt tiltag overfor landbruget. Det er korrekt, at de nuværende behandlingstider i samtlige dele af godkendelsessystemet lige fra kommuner til klageinstanser er helt uacceptable, så i bedste fald kan tiltaget tages som udtryk for, at landbruget nu endelig får samme ret til en rimelig behandlingstid som øvrige erhverv i Danmarks.
Styrkelse af økologisk produktion kan i sig selv rumme gode muligheder for landbruget. På den lange bane vil en større omlægning til økologisk produktion specielt på de bedre jorder, medføre en ikke uvæsentlig nedgang i udbytte. Op til ca. 50 % nedgang er ikke unormalt. En større omlægning til økologisk produktion er dermed også en mere egoistisk produktion, som kun de rige lande kan retfærdiggøre gennem en lokalt højere betalingsvillighed. Det presser samtidig resten af verden til at skulle præstere en højere produktion, og der er således en risiko for, at Danmark blot ”eksporterer” brugen af pesticider til andre lande.
Udmøntet på en god og fleksibel måde vil de nævnte tiltag kunne bidrage til at udvikle erhvervet i retning af både større bæredygtighed og levedygtighed.
Med ”god og fleksibel” sigtes bl.a. til afskaffelse af de gamle reguleringsmetoder, hvor staten og EU i form af tvang, straf og politiske rammevilkår - i daglig tale kaldet afgifter, kvote og besynderlige tilskudsordninger med vægt på finurlige begrænsninger og kontrol går efter den laveste fællesnævner, og pålægger produktionen og staten selv enorme omkostninger til kontrol og administration m.m. af disse gammeldags metoder.
Man kunne således i stedet lette statens tvangsgreb og søge mål, der af sig selv gav motivation og udvikling.
Overdosis?
Det nye belastningsindeks for brugen af pesticider er vel ud fra en faglig betragtning i orden og vil bidrage til et mere retvisende billede af midlernes effekt. Det ændrer dog ikke ved det forhold, at kravet om en yderligere reduktion fra 2,5 til 1,7 regnet i det nuværende behandlingsindeks vil betyde, at der mange steder kun kan foretages helt basal ukrudtsbekæmpelse. Hvis afgrøden også rammes af insekt- eller svampeangreb, kan det betyde stor udbyttenedgang, hvis der ikke rettidigt kan bekæmpes med et relevant middel.
Hvis den øgede afgift på de mest effektive midler blev modsvaret af en tilsvarende reduktion af afgiften på de mindst effektive midler, ville forslaget være balanceret. Grøn Vækst betyder dog alene en forøgelse af det samlede afgiftspres på de mere effektive midler, og dansk enegang indenfor EU på dette punkt er direkte markedsforvridende.
Skærpelse af det generelle reduktionskrav for ammoniak ved miljøgodkendelse af husdyrproduktion til 30 % i 2011 vil sætte yderligere fart i strukturudviklingen. Skærpelsen betyder samtidig, at størstedelen af godkendelserne fra 2011 og fremefter kun kan meddeles, hvis der indarbejdes højteknologi såsom luftrensning, forsurning og lignende. Gyllekøling, foderoptimering m.v. vil ofte ikke være tilstrækkeligt, og konsekvensen er et øget omkostningsniveau. Samfundet tager atter sin del af stordriftsfordelene.
Når man nærlæser Grøn Vækst, fremgår det også, at der lægges op til en reduceret vandløbsvedligeholdelse eller ligefrem helt ophør af vedligeholdelsen. Dette må der tages kraftigt afstand fra. Ændringen vil ramme enkelte lodsejere uforholdsmæssigt hårdt, og der vil være tale om et brud med princippet om, at et vandløb både skal fungere som afledning af vand og levested for dyr.
Mulige konsekvenser af Grøn Vækst
Hvis konsekvensen af de nuværende markedsforhold og de øgede omkostninger, der direkte kan aflæses i Grøn Vækst, bliver en markant reduktion af husdyrproduktionen, vil det også have en negativ afledt effekt på økonomien i planteproduktionen. Det vil være svært at afsætte den mængde korn, der ellers bliver anvendt til husdyrfoder på de øvrige markeder til konkurrencedygtige priser. Dertil er den gennemsnitlige kvalitet af kornet allerede for lav i dag som følge af kvælstofkvoterne. Det er umiddelbart svært at vurdere effekten af forslaget om omsættelige kvoter i denne sammenhæng.
Med lidt ironisk distance kan det foreslås, at eksportere foderkornet til bl.a. Tyskland, hvor slagtesvinene kan produceres og forædles, hvorefter tyske lastbiler importerer tysk brødhvede til Danmark. Så belaster det heller ikke CO2 balancen for Danmark.
Grøn Vækst pålægger landbruget direkte ekstraomkostninger på netto min. 110 mio. kr. alene på indsatsen for miljø, natur, klima og det åbne land. Dertil kommer afledte omkostninger som følge af udbyttetab med reduceret pesticidanvendelse og evt. reduceret gødningsanvendelse. Dette sker i en periode, hvor en væsentlig del af erhvervet har svært ved blot at få finansieret den løbende drift. Det må forventes, at der ikke er tale om en mere permanent situation på de finansielle markeder, men det må også forventes, at der går en længere periode før finansiering af større projekter kan tilvejebringes.
Er forslag kunne være, at der bygges en let tilgængelig finansieringspulje ind i Grøn Vækst, for at understøtte implementeringen af de tiltag, der ikke kommer tilskudsmuligheder eller anden form for kompensation til erhvervet for.
Når man så også ser, at kompensation kan udmøntes i midler, som landmanden kan søge til bestemte projekter, så har man også en historisk fortrængning af det faktum, at det er muligt at man i summen, uanset om den er pristalsreguleret eller ej, kompenserer erhvervet, men den enkelte landmand skal bruge tid og penge på at søge disse midler, så nettoudbyttet vil blive lavere.
Med de skærpede krav der følger primært på ammoniakemission og pesticidanvendelse, og måske også gødningsanvendelse, kan det synes som en høj pris for landbruget langt om længe at kunne tilpasse landbrugenes størrelse uden landbrugslovens begrænsninger.
Det giver også indtryk af, at man fra samfundets side på forhånd tager en væsentlig del af de stordriftsfordele, der kan ligge i større produktioner med øgede miljøkrav. Hvor ligger så incitamentet til at udvikle primærproduktionen i Danmark? Vil det ikke være mere oplagt for landbruget at bruge ressourcerne udenfor Danmark, med yderligere tab af arbejdspladser, eksportkroner og liv i landdistrikterne til følge?
Det er klart, at ved gennemlæsning af ovennævnte vil den klassiske opposition til landbruget blot sige, at nu ”piver de igen”. Sådanne bemærkninger savner saglighed og er en hån mod situationens alvor. Det ville være dejligt, hvis oppositionen for en gang skyld kom med en klar vision for, hvad man vil med landbruget som erhverv i Danmark.
Hvis en langsom nedslidning af landmanden og hans familie er strategien, så er vi på rette vej med Grøn Vækst. Hvis man vil nedlægge det og flytte det til lande, der er langt bagefter på miljø, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed m.m. så sig det, så kan vi tage fat der og flytte primærproduktionen og alle de omkringliggende arbejdspladser m.m. ud.
Men hvis man med disse borgerlige tiltag tror, at man understøtter en fremtidig levedygtig produktion, så må man tro om igen.
Til slut kan vi sige, ganske som verdens førende forretningsledere i disse dage i København har udtrykt det. Vi vil gerne være med til Grøn Vækst og til at passe på vores natur. Blot skal det ske på balancerede og lige konkurrencevilkår, alt andet er simpelthen ikke bæredygtigt, hverken på langt eller kort sigt.
Dansk misforstået enegang vil ikke skabe globale bæredygtige løsninger, men måske er målet også en politisk profilering af en svag og liden erhvervsorienteret regering, der snarere vil sole sig i det kommende internationale klimatopmøde end sikre og udvikle danske arbejdspladser på et bæredygtigt grundlag.
Odense, den 31. maj 2009
Bestyrelsesformand for Patriotisk Selskab
Peter Cederfeld de Simonsen.
Yderligere oplysninger hos:
Adm. direktør Henrik Danielsen, Patriotisk Selskab, tlf. 2424 7788