Ansættelsespolitik
Patriotisk Selskab ønsker at være én af Danmarks bedste arbejdspladser på sit felt. Vi ønsker at tiltrække og fastholde kvalificerede og motiverede medarbejdere og det er et mål for os, at være en attraktiv arbejdsplads.
Vi værner om vores medarbejdere ved at styrke den faglige kompetence hos den enkelte og prioritere medarbejderudvikling, personaleledelse og et godt arbejdsmiljø. Vi tilstræber endvidere, at der er tryghed i ansættelsen, og at medarbejdernes ressourcer bliver anvendt bedst muligt.
For at sikre løbende opfølgning og forbedring, følges der årligt op på hvet af disse områder i en intern trivselsundersøgelse. Herudover har medarbejderne en række tilbud på det sundhedsmæssige område, så som gratis frugt og mulighed for massage.
Uddannelsespolitik
Vi ønsker at skabe gode betingelser for medarbejdernes faglige og personlige udvikling, således at medarbejderne i Patriotisk Selskab løbende kan udvikle sig og anvende de nye kompetencer.
Vi gennemfører derfor årligt medarbejdersamtaler på individuelt plan hvor medarbejderen og lederen følger op på det forgangne års mål, og aftaler nye individuelle mål for den kommende periode samt hvilke udviklingstiltag der skal iværksættes.